Ring: 76 20 60 4076 20 60 40

Vores historie

Gammel computer

En stor del af Danlines historie skrives af personen Mads Lund. Mads har siden starten af 80erne været omdrejningspunktet i Danline, hvor der har været skiftende kompagnoner og mange dygtige medarbejdere forbi firmadomicilet i Fredericia.

Oprindeligt var kerneproduktet Dantekst, som på daværende tidspunkt lå i skarp konkurrence med DSI-System og senere Wordperfect.

På det tidspunkt var Wordperfect det verdensomspændende firma, der i Danmark fik hård konkurrence. Historien ville så at Microsoft kom og revolutionerede genren med en grafisk brugerflade, som gav dem en monopollignende konkurrencesituation. Men der var en gang hvor Fredericia og Danline spillede en rolle i giganternes kamp.

Sideløbende med kerneproduktet Dantekst og Danbase (relationsdatabase) var der konstant gang i andre projekter. Inden der var noget der hed Krak.dk og Google blev en digital telefonbog distribueret på abonnementsbasis på 3,5” disketter. Der er blevet udviklet hardwareløsninger til dataoverførsel over telefonnettet før internethastighed var noget man målte i 2-cifrede tal. 

I perioden 2001 til 2013, var Danline et web bureau, med fokus på de lidt IT tunge løsninger.

Parallelt med udvikling af Web løsninger, leverede Danline produktions styrings systemer baseret på MS-SQL til små om mellemstore industrivirksomheder.

Danline startede i 2013, udviklingen af løsninger til caravan forhandlerne. Læs mere om Danbase her.

 

Valnødder

Nøddeknækkere
Drivkræfterne har altid været stædighed, nysgerrighed og ønsket om at finde den bedste løsning på et givent problem. Den dag i dag ligger det dybt i firmaets DNA at ville finde innovative løsninger. Det er også der vi er i dag. Vi er et team der gerne vil løse problemerne lidt smartere og et team der er gode til at spotte rationaliseringspotentielle processer.